{"id":309,"date":"2022-11-29T09:19:36","date_gmt":"2022-11-29T09:19:36","guid":{"rendered":"https:\/\/forlagetjla.dk\/?p=309"},"modified":"2022-12-07T20:18:12","modified_gmt":"2022-12-07T20:18:12","slug":"om-at-analysere-populisme","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/2022\/11\/29\/om-at-analysere-populisme\/","title":{"rendered":"Om at analysere populisme"},"content":{"rendered":"\n
<\/span>\"\"
\n

<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Mange teoretikere og analytikere identificerer umiddelbart populisme som ideologi, dvs. som et s\u00e6t af ideer eller et givet perspektiv p\u00e5 samfundet. En ideologi hvis hovedmods\u00e6tning er mellem folket<\/em> og en mere eller mindre korrupt elite<\/em>, hvor kampen st\u00e5r om at udtrykke og udfolde folkets sande vilje. Der er imidlertid tale om en \u2019tynd\u2019 eller uf\u00e6rdig ideologi, der derfor ofte ogs\u00e5 kombineres og udfoldes i kombination med andre ideologiske positioner. Ambitioner om at styrke folkets vilje kan alts\u00e5 afh\u00e6ngigt af den konkrete situation komme til udtryk i et t\u00e6t samspil med eksempelvis socialistiske eller konservative ideer. Det kan eksempelvis v\u00e6re i forskellige udgaver af nationalisme, hvor den basale mods\u00e6tning mellem folk og elite er den b\u00e6rende.<\/p>\n\n\n\n

 I forl\u00e6ngelse af dette ideologiske perspektiv er der en del analytikere, der supplerer det med politiske lederes evner til at kommunikere til folket. Hvor den b\u00e6rende analytiske dimension er kommunikationen fra et politisk lederskab til en befolkningsgruppe, med v\u00e6gt p\u00e5 mobilisering mod eksempelvis uretf\u00e6rdighed og korruption. Ofte ved at sl\u00e5 p\u00e5 mods\u00e6tningsforholdet mellem folket og eliten. Her understreges det ofte, at der er tale om manipulationer og forsimplinger af komplekse politiske forhold og faktorer.<\/p>\n\n\n\n

Andre har i forl\u00e6ngelse heraf koblet populisme op p\u00e5 ledende politikeres fors\u00f8g p\u00e5 at forsvare deres magt i relation til nogle grundl\u00e6ggende forandringsprocesser, hvor man lover en bedre fremtid, hvis blot folket vil v\u00e6re med til at b\u00e6re opr\u00f8ret igennem. Det g\u00e6lder en analytisk tradition, der ikke mindst arbejder med latinamerikanske samfund, og som l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 strategiske alliancer i forbindelsen med opbygningen af sociale bev\u00e6gelser, med det m\u00e5l at bevare og styrke en given magthaver.<\/p>\n\n\n\n

En tredje position har stirret sig blind p\u00e5 mindre, militante gruppers autorit\u00e6re adf\u00e6rd i forhold til etablerede offentlige og private institutioner, og kommer p\u00e5 den m\u00e5de nemt til at sidestille populisme med fascistiske og andre autorit\u00e6re bev\u00e6gelser, med den pointe af populisme rummer det autorit\u00e6re i sig, og meget nemt kan ende som en totalit\u00e6r magtposition.<\/p>\n\n\n\n

 En fjerde position arbejder med et diskursivt perspektiv, og her bliver populisme set som politikeres, partiers og bev\u00e6gelsers evner til at etablere hegemoniske diskursive<\/em> positioner i befolkningen, der g\u00f8r det muligt at vinde magt og indflydelse. Disse diskursive positioner kan v\u00e6re udformet som traditionelle ideologier eller gennem itales\u00e6ttelse<\/em> af andre mods\u00e6tninger<\/em>, som af borgere opleves som centrale. Her er der tale om en bred forst\u00e5else af populisme, der identificeres som evnen til at mobilisere befolkningsgrupper med udgangspunkt i en itales\u00e6ttelse af givne antagonismer<\/em>, hvor styrkeforhold mellem forskellige grupper bl.a. er afh\u00e6ngigt af evnen til at f\u00e5 disse mods\u00e6tninger til at st\u00e5 skarpt og tydeligt for folket.<\/p>\n\n\n\n

Endelig findes der faktisk ogs\u00e5 en prim\u00e6rt amerikansk tradition, der opfatter populisme som et opg\u00f8r med traditionelle m\u00e5der at t\u00e6nke politik p\u00e5, eksempelvis i form af en h\u00f8jre- og venstreorientering. Her v\u00e6gter man alternativt en gensidig medborgerlig humanisme, der overfl\u00f8digg\u00f8r traditionelle politiske forestillinger om fremskridt og politik.<\/p>\n\n\n\n

Alt sammen perspektiver, der kan v\u00e6re givende i forbindelse med analyser af forskellige former for eller sider af populisme. <\/p>\n\n\n\n

Der kan imidlertid ogs\u00e5 argumenteres for, at man vender perspektivet p\u00e5 hovedet. De ovenn\u00e6vnte tager nemlig udgangspunkt i et top-down perspektiv. Man ser p\u00e5 de institutionelle sammenh\u00e6nge, der former eller fremmer populisme, ikke mindst som kommunikative og meningsdannende elementer. Hvis man derimod \u00f8nsker at se p\u00e5 populisme som et folkeligt f\u00e6nomen, er det n\u00f8dvendigt at t\u00e6nke p\u00e5 en anden m\u00e5de, ved netop at benytte sig af et bottom-up perspektiv. P\u00e5 den m\u00e5de kan man identificere mulige folkelige str\u00f8mninger, der naturligt bakker op omkring populistiske initiativer, bev\u00e6gelser og institutioner. Her er det alts\u00e5 samspillet mellem medborgere, demokrati og politisk repr\u00e6sentativitet i praksis, der st\u00e5r i centrum, med en v\u00e6gtning af perspektivet nedefra og op. <\/p>\n\n\n\n

Populisme kan alts\u00e5 analyseres b\u00e5de i et bottom-up <\/em>og et mere traditionelt top-down perspektiv, for nu at n\u00e6vne den politiske videnskabs traditionelle og meget nyttige m\u00e5der at adskille analytiske perspektiver p\u00e5. N\u00e5r det dreje sig om at forst\u00e5 populisme, er der ingen tvivl om, at bottom-up perspektivet kan v\u00e6re et oplagt perspektiv, hvis det er borgerne, man er interesseret i at forst\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mange teoretikere og analytikere identificerer umiddelbart populisme som ideologi, dvs. som et s\u00e6t af ideer eller et givet perspektiv p\u00e5 samfundet. En ideologi hvis hovedmods\u00e6tning er mellem folket og en mere eller mindre korrupt elite, hvor kampen st\u00e5r om at udtrykke og udfolde folkets sande vilje. Der er imidlertid tale om en \u2019tynd\u2019 eller uf\u00e6rdig… L\u00e6s mere Om at analysere populisme<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-309","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/309","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=309"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/309\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":335,"href":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/309\/revisions\/335"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=309"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=309"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/forlagetjla.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=309"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}