NYE UDGIVELSER
Den nye elites drøm om forandringer udfordrer meget hurtigt borgere, der ønsker stabilitet og tryghed.
Det kan åbne for populisme. Derfor er både eliter og populisme centrale udfordringer i det moderne samfund. Du kan læse om begge dele
i udgivelser fra Forlaget JLA
Den nye elite og alle de andre

Johannes Andersen
Fra en anden verden
Den nye elites politiske værdier og perspektiver
Den nye elite har direkte adgang til viden, ord og informationer. Derfor er den i stand til at sætte de ‘vigtige’ dagsordener i samfundet. Samtidig med at den hylder forandringer og nødvendige tilpasninger.
Her er der ikke mange andre, der kan følge med. Derfor truer den nye elites mange initiativer og store engagement med at trække samfundet skævt, og efterlade almindelige medborgere frustrerede og uden tro på ret meget andet end idylliske forestillinger om en gylden fortid.
120 sider – 189 kr. (plus porto)
Bestil den ved at sende en mail med navn og adresse til : info@forlagetjla.dk

I det hele taget er Johannes Andersen god til at spidde den ”nye elites” privilegieblindhed, og hvordan denne bidrager til den politiske dødsspiral mellem konservativ populisme og progressiv moralisme. ….
Forhåbentlig kan Fra en anden verden bidrage til en vigtig erkendelsesproces i denne gruppe om, at deres symbolske distancering kun bidrager til at grave de kulturelle grøfter dybere og marginaliserer den ”nye elite” yderligere.
Christoph Ellersgaard – Eftertryk 3.12.2924
Vi kender blandt andet fra Lars Olsens forfatterskab en del til elitens holdning til fordelingspolitiske spørgsmål, men Johannes Andersen leverer med sin belysning af den nye elites værdipolitiske attituder et væsentligt bidrag til den offentlige debat.
….bogen er en mere end velkommen og velplaceret analyse af vores tids mest afgørende politiske udfordring.
Christian Egander Skov – Altinget 22. 11. 2024
Medborgere og populisme

Johannes Andersen
Langt ude
Populistiske medborgere i Danmark
Der findes en del medborgere i Danmark der siger, at de ikke rigtigt kan gøre sig gældende i det danske demokrati. De føler heller ikke, at der er politikere eller partier, der repræsenterer dem og deres interesser. Det skyldes ikke mindst en oplevelse af, at eliter har overtaget og styrer samfundet, på bekostning af folket. Derfor føler de sig grundlæggende på afstand fra både centrale institutioner og indflydelsesrige menneske. Konkret giver det sig udslag i, at de oplever, at de har længere til eksempelvis folkeskole og skadestuer end andre. De føler sig kort sagt langt ude i forhold til samfundsudviklingen.
100 sider – 149 kr. (+ porto)

Anmeldelser
Velskrevet med både entusiasme og stor faglig viden. Bogen kommer tæt på et portræt af populistiske medborgere, og hjælper til en bedre forståelse af disse i sin tankevækkende politiske analyse
Bibliotekernes lektørudtalelse
Johannes Andersens bog er med sine godt 100 sider en forbilledligt kort og koncentreret sammenfatning af, hvad populisme er for en størrelse
Computerworld
Folketingsvalg
Johannes Andersen
Lysegrønne vælgere i kamp om velfærd uden indvandring
Vælgernes perspektiver ved Folketingsvalget 2019
I denne korte, let tilgængelige og overskuelige analyse af Folketingsvalget 2019 viser Johannes Andersen, at for vælgerne var det ikke bare klimaet, der stod i centrum, selv om mange har kaldt valget for et klimavalg. Både de klassiske emner som velfærd og økonomi spillede en stor rolle, og det samme gjorde spørgsmål om indvandringen udfordringer for den danske kultur. Men emnerne betød noget forskelligt for forskellige grupper af vælgere.
120 sider – gratis her.
